Introduktion - Seksuelle overgreb
Børn og unge, der udsættes for seksuelle overgreb oplever alvorlige psykologiske og sociale skadevirkninger, der ofte følger børnene i deres voksenliv.
Seksuelle overgreb mod børn er ikke blot et dansk fænomen, men et globalt problem, hvilket udenlandsk forskning vidner om.
Seksuelle overgreb berører et stort antal piger og drenge i alle aldersgrupper og på tværs af kultur og socialklasse. Overgrebene kan ske overalt, hvor børn og unge færdes. Det sker for nogle børn i deres hjemlige miljø eller netværk, det sker i de institutioner og livsarenaer, hvor børn og unge færdes, og det sker via internettet og it-baserede teknologier – alle sammen steder, hvor børn og unge opbygger relationer og tillid til deres omgivelser. En tillid, der netop gør overgreb mulige.
Der har i de senere år i Danmark været et øget fokus på dette tema. I 2003 lancerede regeringen en handlingsplan til bekæmpelse af seksuelle overgreb mod børn. Det har resulteret i en række undersøgelser og udviklingsarbejde i dansk sammenhæng.
Under temaet seksuelle overgreb mod børn og unge kan du læse om:
- Forskning, der beskriver omfanget og karakteren af seksuelle overgreb mod danske børn og unge
- Danske undersøgelser om særlige risikogrupper af børn og unge
- Forskning om behandling af skadevirkninger
- Forskning om seksuelle overgreb i cyberspace
- Forskning om effekten af undervisning til børn og unge om seksuelle overgreb
- Strafferetslige og socialfaglige definitioner på seksuelle overgreb
- De forskellige sektorer og faggruppers ansvar og roller på feltet
- Det tværsektorielle og tværfaglige samarbejde fra en mistanke om overgreb dukker op til en retssag starter og et barn kommer i behandling for de traumer, overgrebet har påført barnet
- Den vigtigste lovgivning på feltet
- Eksempler på aktuelle udviklingsinitiativer i Danmark
Vidensportalen vil løbende blive suppleret med mere viden om temaet. Temaet 'Seksuelle overgreb mod børn og unge' er afgrænset til at omfatte de børn og unge, der udsættes eller er i risiko for at blive udsat for seksuelle overgreb. Denne viden vil blive suppleret med viden om voksne krænkere og børn og unge med seksuelt bekymrende eller grænseoverskridende adfærd.
Målgruppe
Børn og unge i alderen 0-18 år, der enten er i risiko for, eller som har været udsat for seksuelle overgreb.
Seksuelle overgreb berører såvel piger som drenge i alle aldersgrupper og på tværs af kultur og socialklasse.
Udenlandsk og dansk forskning viser, at der er to grupper af børn og unge, der i særlig grad er i risiko for at blive udsat for seksuelle overgreb. Det drejer sig om:
-
Børn og unge anbragt uden for hjemmet
-
Børn og unge med handicap
Børn og unge, der er anbragt uden for hjemmet, har ofte haft en opvækst præget af omsorgssvigt, og de kan derfor have et stort behov for omsorg og opmærksomhed. Det øger deres risiko for at blive udsat for seksuelle overgreb.
Børn og unge med handicap har en øget sårbarhed pga. deres handicap. For disse børn kan den øgede sårbarhed skyldes deres funktionsnedsættelser som fx udviklingshæmning og fysiske funktionsnedsættelser, der gør dem til lette ofre for krænkere.
Aktører – ansvar og roller
Organiseringen af den danske indsats vedrørende forebyggelse og håndtering af mistanke om seksuelle overgreb mod børn og unge går på tværs af følgende sektorer:
- Den sociale sektor
- Politi / retsvæsen
- Sundhedssektoren
Centrale aktører inden for socialsektoren:
- Fagpersoner, der møder alle børn og unge (sundhedsplejersker, børnetandplejen, dagplejere, pædagoger, lærere m.fl.). Deres opgave er især forebyggelse og tidlig opsporing af tegn og signaler på børn og unge, der kan være udsat for seksuelle overgreb. De har en underretningsforpligtelse, og de skal drage omsorg for det konkrete barn.
- Myndighedssagsbehandlere og deres ledelse, der skal vurdere barnets akutte behov for beskyttelse, foretage politianmeldelse, undersøge barnets behov for særlig støtte jf. Serviceloven, koordinere sagen med politi og sundhedsvæsen, håndtere presse mv.
- Leverandører – fx psykologer, der skal stå for behandlingen i forhold til de skader, overgrebene har påført barnet eller den unge samt evt. anbringelsessteder, der skal give beskyttelse og omsorg.
Centrale aktører inden for politi og retsvæsen:
- Den efterforskningsansvarlige kriminalassistent
- Politiets videoafhørere
- Anklager
- Barnets bistandsadvokat
- Tiltaltes forsvarsadvokat
- Dommer
Centrale aktører inden for sundhedssektoren:
- SMB, Team for seksuelt misbrugte børn, Rigshospitalet (Retsmediciner, pædiater, psykolog, socialrådgiver)
- CBO – Center for børn udsat for overgreb, Skejby Sygehus (Retsmediciner, pædiater, psykolog, socialrådgiver)
- Odense Universitetshospital (Retsmediciner, pædiater)
- Landets skadestuer og børneafdelinger
- Privatpraktiserende læger
Lovgivning
Lovgivningen indenfor området seksuelle overgreb mod børn er omfattende. I den vedhæftede fil kan du finde en oplistning af de mest relevante love og paragraffer.
Lov om børneattester er som den eneste lov bragt i sin helhed. Der henvises i øvrigt til www.retsinfo.dk.
Opdelingen herunder er alfabetisk og opstillet således, at der henvises til lovbekendtgørelsen med dens populærnavn, fx Serviceloven efterfulgt af en oversigt over bekendtgørelser, cirkulærer og vejledninger.
Sagsbehandling
Sagsbehandlingsprocessen i seksuelle overgrebssager er kompliceret pga. mange aktører og en kompleks lovgivning. Seksuelle overgreb er strafbare. Det betyder, at det sociale og sundhedsmæssige område skal samarbejde tæt med politi og retsvæsen. Som fagperson er det derfor vigtigt at orientere sig i sagsbehandlingsprocessen og gøre sig klart hvilken type overgrebssag, man er involveret i.
De sagsbehandlingsveje, der skal følges, afhænger af sagens karakter.
Der kan skelnes mellem følgende typer sager:
- Mistanke om seksuelt overgreb begået af én eller begge af barnets forældre/stedforældre.
- Mistanke om seksuelt overgreb begået af personer i barnets netværk
- Mistanke om seksuelt overgreb begået af personer ansat i de institutioner eller organisationer, hvor barnet eller den unge færdes
- Sager, hvor der ikke kan rettes mistanke om seksuelt overgreb mod kendte personer
I det følgende dokument (se link nedenfor) beskrives i en generel oversigtsform en sags gang i systemet. Her kan du læse om de tværsektorielle roller og ansvar relateret til tiden før, under og efter en sag er rejst.
Definition – seksuelle overgreb
Definition af seksuelle overgreb mod børn og unge
Voksnes seksuelle overgreb mod børn og unge kan defineres som et overgreb, når et barn eller ung under 18 år inddrages i seksuelle aktiviteter, som barnet eller den unge ikke kan forstå rækkevidden af, og som barnet eller den unge udviklingsmæssigt ikke er parat til og derfor heller ikke kan give tilladelse til. Det er samtidig en aktivitet, der overskrider samfundets sociale eller retslige normer .
Den voksne udnytter barnets eller den unges tillid til at tilfredsstille egne behov med krænkelse af barnets eller den unges integritet som følge.
Straffelovens definitioner
Seksuelle overgreb er endvidere karakteriseret ved at være omfattet af Straffeloven. En definition af begrebet seksuelle overgreb må derfor nødvendigvis også omfatte en strafferetlig definition.
Ifølge Straffeloven (STL) skelnes mellem forskellige former for handlinger, der kan defineres som seksuelt overgreb mod børn og unge:
- Voldtægt (STL § 216).
- Samleje eller anden kønslig omgængelse mellem institutionspersonale og indsatte/anbragte (STL §§ 219, 224 og 225).
- Samleje eller anden kønslig omgængelse med barn under 15 år (STL §§ 222, 224 og 225).
- Samleje eller anden kønslig omgængelse med person under 18 år, der er pågældendes adoptivbarn, stedbarn eller betroet den pågældende til undervisning eller opdragelse (STL §§ 223, 224 og 225).
- Blufærdighedskrænkelse (STL § 232)
- Samleje eller anden kønslig omgængelse mod betaling med en person under 18 år (STL §§ 223a, 224 og 225).
- Bagmandsvirksomhed i relation til prostitution (STL §§ 228 og 229) og
- Børnepornografi (STL §§ 230, 234 og 235)
Børns grænseoverskridende seksuelle adfærd
Børn og unge under 15 år kan også begå seksuelle overgreb ved at være seksuelt grænseoverskridende over for andre børn og unge.
Seksuelle overgreb kan endvidere defineres som en særlig kategori af vold
Generel definition af vold - psykisk, fysisk, seksuel:
Vold er en handling eller trussel, der – uanset formålet – er egnet til eller krænker en anden persons integritet, eller som skræmmer, smerter eller skader personen – uanset om personen er et barn eller en voksen. Volden kan have samme effekt på andre personer, der overværer eller overhører handlingen. Volden kan både være en bevidst handling eller en handling, der sker i affekt. Handlingen overskrider endvidere samfundets love og normer.
Uanset typen af vold, der begås mod et barn, så er der tale om, at barnet udsættes for en adfærd, som er ødelæggende for, eller forhindrer udviklingen af et positivt selvbillede hos barnet. Vold bringer barnets udvikling og sundhed i fare. Vold er udtryk for, at barnet ikke frivilligt indgår i den handling, der begås mod barnet.
Psykisk vold kan beskrives som følelsesmæssig afvisning, trusler om at blive forladt, trusler om straf, indespærring eller andet tilsvarende, eller om generelt nedværdigende behandling. Manglende stimulering (failure to thrive) og at forhindre børns skolegang eller fritidsinteresser er ligeledes eksempler på psykisk vold.
Der kan også være tale om egentlig vanrøgt, hvor barnet efterlades uden pasning eller ikke får fysisk omsorg - at vaccinationer og sundhedspleje undlades etc.
Vold omfatter også, når børn er vidne til vold fx mod en forælder eller søskende.
Seksuel vold er alle former for seksuelle overgreb, hvor barnets tillid udnyttes til at tilfredsstille den voksnes seksuelle behov. Den seksuelle vold involverer psykisk vold og ofte også fysisk vold foruden det seksuelle overgreb.