Videre til indhold

Sektion

Servicestyrelsen
Edisonsvej 18
5000 Odense C
Tlf.: 72 42 37 00
Fax: 72 42 37 09

Telefontider:
Man-Tors: 09.00-15.30, Fre: 09.00-15.00

Email: servicestyrelsen@servicestyrelsen.dk
Signerede og krypterede e-mails sendes til sikkerviso@servicestyrelsen.dk

Kontakt

Forside | Om portalen

Om portalen

Af Tina Linaa Sidst opdateret 15/03 2012 11:02

Vidensportalen om udsatte børn og unge

  • Samler aktuelt bedste viden
  • Formidler den aktuelt bedste viden, så den kan bruges i praksis
  • Støtter praksisfeltet i at vælge effektive og fagligt velfunderede løsninger
  • Peger på "videnshuller" og behov for udvikling


Herudover bygger Vidensportalen bro mellem forskning og praksis. Det gøres bl.a. ved at:

  • Gøre forskning brugbar for praksis
  • Systematisere god praksis
  • Formidle forskning og praksis på en måde, så der tages hensyn til praksisfeltets præmisser og travle hverdag


Baggrund

Tilbagemeldinger fra kommunerne giver et klart billede af, at det er et problem at finde og skaffe et samlet overblik over viden på området.

Vidensportalen skal gøre det lettere for kommunerne at finde aktuelt bedste viden og bruge denne viden i indsatserne for udsatte børn og unge. På den led kan Vidensportalen hjælpe med til, at sagsbehandling og indsatser på børne- og ungeområdet i højere grad baseres på et tilstrækkeligt grundlag af viden.

Under udvikling

Vidensportalen er under udvikling, og vil derfor løbende blive udbygget og opdateret med mere viden.

Vi vil også meget gerne have forslag til, hvordan Vidensportalen kan blive bedre.

meningbanner.jpg

Målgruppe

Vidensportalen henvender sig til fagpersoner, der arbejder med, tilrettelægger indsatser og træffer afgørelser for udsatte børn og unge. Det kan fx være kommunale sagsbehandlere, udviklingskonsulenter og ledere, medarbejdere og ledere i diverse dag- og døgntilbud.

En anden vigtig målgruppe for portalen er medarbejdere på vidensinstitutioner, der arbejder på børne- og ungeområdet.

Men Vidensportalens fornemste opgave er at forbedre forholdene for de mange børn og familier, som har brug for ekstra støtte. Vidensportalen skal bl.a. støtte kommunerne i at vælge de bedste indsatser for netop den gruppe.

Barnets Reform

Vidensportalen er en del af Barnets Reform. Aftalen om Barnets Reform blev indgået af satspuljepartierne ved forhandlingerne for 2010-2013.

I Barnets Reform er der lagt vægt på at:

  • Give bedre muligheder for tidlig indsats.
  • Altid at sætte barnets bedste i centrum.
  • Sikre kvaliteten af den indsats, der gives.

Barnets Reform består af et lovforslag og en række initiativer, der skal understøtte, at loven bliver gennemført. Udover etableringen af en vidensportal handler initiativerne bl.a. om efteruddannelse af sagsbehandlere og om mere forskning inden for området udsatte børn og unge.

Læs mere om Barnets Reform på Servicestyrelsens hjemmeside

Publiceret: 09/02 2011 Af Tina Linaa

Sidst opdateret: 15/03 2012